Separering af spildevand og regnvand

En kombination af klimaforandringer, en øget befolkningstilvækst og gamle kloaknet har gjort, at kloaknettene ofte overbelastes, og det fører til, at kloakvand løber over og skaber oversvømmmelser. Vil du undgå, at din grund bliver oversvømmet, så kan du med fordel overveje separatkloakering. Ved hjælp af separatkloakering bliver spildevand og regnvand adskilt til hver sin kloakledning, og ud over at sikre din grund mod oversvømmelse, så er der også andre fordele forbundet med at separere spildevand og regnvand. Separatkloakering er til stor gavn for miljøet, idet spildevandsbelastningen af søer, vandløb og have formindskes, og derudover er separatkloakering til gavn for renseanlæggene, idet det sikrer, at der kun modtages koncentreret spildevand og ikke regnvand.  

Lader du JL Kloakservice hjælpe med separatkloakering på din grund, så kan du være sikker på, at det bliver udført korrekt. Jeg er autoriseret kloakmester, og jeg kan derfor hjælpe dig med både grundig vejledning og med selve separatkloakeringen, så du får en god og holdbar løsning. Separatkloakering kan hurtigt komme op og koste 20.000-50.000 kroner, men lader du mig stå for separatkloakering, så får du en effektiv og langt billigere løsning med LAR.   

Separatkloakering med LAR løsninger

En LAR løsning (lokal afledning af regnvand) foregår på den måde, at regnvandet på din grund bliver ledt ud til en sø eller et regnbed, og regnvandet bliver derfor håndteret så tæt på kilden som muligt. LAR løsninger kan spare dig for mange penge på den lange bane, idet denne installation kan gøre, at dit vandforbrug bliver mindsket markant. Denne type separatkloakering overholder de fremsatte krav til separering af regnvand og spildevand, og så er det samtidig en langt billigere løsning. 

Du kan trygt overlade opgaven med at skabe den rette LAR løsning på din ejendom til JL Kloakservice. Jeg garanterer et resultat, der kan gøre en mærkbar forskel. Er det ikke muligt at få lavet LAR løsninger på din grund, så hjælper jeg dig gerne med en alternativ form for separatkloakering, så du også kan få separeret regnvand og spildevand på bedst mulig vis.   

Har du brug for at sikre dit hus mod rotter fra kloakken, så hjælper jeg også gerne med montering af en rottespærre på ejendommen.

Stor ekspertise inden for separatkloakering

Jeg har mange års erfaring med separatkloakering, og jeg tror på, at god service, kyndig rådgivning og et godt håndværk sikrer det bedste resultat. Du kan derfor også være sikker på, at arbejdet bliver gjort ordentligt, når du vælger JL Kloakservice til at stå for separatkloakering.  

JL Kloakservice er et enmandsfirma med base i Christiansfeld, men jeg kører også hellere end gerne ud til opgaver i områderne omkring Haderslev og Kolding. Jeg løser alt fra fældning af træer til flisebelægning og murerarbejde.

Skal jeg hjælpe dig med en LAR løsning eller en alternativ måde, hvorpå du kan adskille regn- og spildevand? Så er du velkommen til at kontakte mig på 40 41 08 66 eller sende en mail til jlkloak@bbsyd.dk. Du har også mulighed for at kontakte mig via kontaktformularen. Så finder vi i fællesskab den bedste løsning for dig.